Kontakt os her
Teknologi & trend

Beregn levetiden på din aktuator

På baggrund af omfattende testdata kan B10 metoden estimere levetiden på vores elektriske lineære aktuatorer, når de anvendes i applikationer i industrien. Værktøjet er nyttigt til at beregne vedligeholdelsesbehovet for applikationen, og det er en uvurderlig hjælp ved valg af aktuator.

Tandhjul og urskive, der angiver aktuatorens levetid

Uanset om du fremstiller tunge køretøjer, automatiserede industrianlæg, landbrugsudstyr eller andre industrielle applikationer, er det en stor hjælp at kunne beregne de indbyggede aktuatorers levetid. Det gælder både ved udvikling af nye applikationer og ved planlægning af vedligeholdelsesbehov for eksisterende.

 

Beregning af aktuatorens levetid på baggrund af data fra B10

B10 er et nyttigt værktøj til beregning af produktets levetid. Det kan beregne den statistisk forventede levetid med høj sikkerhed. Mindst 90% af de produkter, du har købt, vil have en levetid, der svarer til den forventede eller mere, når de bruges i overensstemmelse med produktspecifikationen. Højst 10% af produkterne vil have en kortere levetid end den beregnede.

Det kræver en stor mængde testdata for at kunne give et realistisk og præcist estimat på et produkts levetid, og det gælder også for vores elektriske aktuatorer. Når man arbejder med ekstremt holdbare aktuatorer, kræver det en betragtelig testcenterkapacitet og stor tålmodighed.

"De kunder, der kender LINAK godt, kender også vores testcenterfaciliteter, der hører til branchens mest omfattende," siger Søren Buck, der er Business Development Manager hos LINAK®. “Det er kun naturligt, at vi har været de første, der kunne tilbyde kunderne et onlineværktøj til beregning af produktlevetiden, og B10 var den rigtige løsning, der skaber størst værdi for kunderne".

 

Langsigtet testprogram

Søren Buck og hans team startede med B10-test af den populære LA36 aktuator og etablerede en sektion i testcentret, hvor tre grupper med hver seks aktuatorer blev sat til at køre i identiske systemopsætninger. Den første gruppe blev testet ved 100% belatningskapacitet, den anden ved 50% og den tredje ved 25%. Det stod hurtigt klart, at processen kom til at tage lang tid.

“Vi lod alle aktuatorerne – i alle tre grupper – køre, til de var slidt ned. Da alle var slidt ned, kunne vi på baggrund af driftsdata og antal cyklusser for hver aktuator beregne en livstidskurve til B10,” forklarer han. “Hvis man kender LA36, så ved man også, hvor holdbar den er. Den kører længe, før den er slidt ned. Derfor tog det temmelig lang tid, før vores test var afsluttet".

 

Beregning af levetid med B10 bliver et populært værktøj

Resultaterne af testen er imidlertid meget nyttige. Planen er at indsætte en fane for B10 på alle produktsider for de industrielle aktuatorer på hjemmesiden. Når kunderne går ind på fanen, kan de indtaste belastningsspecifikationerne og slaglængden for deres egne applikationer og derefter beregne den forventede levetid for de pågældende aktuatorer med B10.

Der er naturligvis også andre variable, man skal tage med i betragtning. Det kan være faktorer som fugtighed, temperaturskift eller kortvarige vibrationer, som ikke indgår i beregningen i B10.

Søren Buck afslutter, “Jeg er overbevist om, at især slutbrugere, der benytter aktuatorer, som er placeret på svært tilgængelige steder, kommer til at sætte pris på B10 beregneren. Det bliver en stor hjælp for dem at kunne forudsige levetiden på udstyret og dermed forhindre nedetid på den samlede applikation”.


Prøv værktøjet til beregning af levetid for LA36 aktuatoren, og kontakt os, hvis du vil høre mere om B10 beregneren.

B10 beregner
 
 
 

Nysgerrig efter at vide mere om B10 levetidsberegner?

Vil du vide mere om, hvad B10 levetidsberegneren er, og hvordan vi får data til beregning af de B10-værdier, der bruges til estimere levetiden? Se vores Actuator Academy-video nedenfor, hvor du også kan blive klogere på fordele ved at kende levetiden for din elektriske aktuator.

 

 
Logo til Actuator Academy om aktuatorteknologi

Vil du vide mere om elektriske aktuatorer? Lær mere om de typer af aktuatorer, der er særligt egnede til industrianlæg og teknologien bag dem.

Lær mere på LINAK Actuator Academy™

 

Mekanisk holdbarhedstest af elektriske aktuatorer til industriel anvendelse play-icon

Mekanisk holdbarhedstest af elektriske aktuatorer til industriel anvendelse

Test af tæthedsgrad på elektriske aktuatorer til industriel anvendelse play-icon

Test af tæthedsgrad på elektriske aktuatorer til industriel anvendelse

Salt- og kemikalietest af elektriske aktuatorer til industriel anvendelse play-icon

Salt- og kemikalietest af elektriske aktuatorer til industriel anvendelse

Stødtest af elektriske aktuatorer til industriel anvendelse play-icon

Stødtest af elektriske aktuatorer til industriel anvendelse

Filer

TECHLINE produktoversigt

Se det store sortiment af kraftige og robuste TECHLINE produkter. Bygget til at holde, til hårdt arbejde og til krævende omgivelser.

Brochure om testmetoder hos LINAK

De enkelte komponenter i en aktuator gennemgår en række omfattende tests på LINAKs testcenter. Læs mere i brochuren.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.