LINAK® gennemfører et af markedets mest omfattende testprgrammer. På testcentret ved vores hovedsæde i Danmark bliver samtlige LINAK produkter testet, og vores aktuatorer til anvendelse i industrien gennemgår de mest omfattende testrutiner.
Gentagne bevægelser og test under fuld belastning
Elektriske aktuatorer, der for eksempel anvendes i byggeriet og fødevareindustrien, forventes at være pålidelige og holdbare. Gentagne bevægelser og et stort set ubegrænset antal arbejdscyklusser er kundernes krav til aktuatorerne, og det stiller igen store krav til komponenter, design og materialer - og test af produkterne.
Når en aktuator installeres, har den allerede gennemgået en lang række krævende test hos LINAK, herunder statisk træk-/tryktest med 100.000 arbejdscyklusser ved fuld belastning, spidsbelastningstest (100% cyklus ved fuld belastning i 30 minutter), sikkerhedsfaktortest, hvor kontinuert træk/tryk kombineres med vrid. Sidstnævnte udføres, indtil man når mindst 2 x maksimal nominel belastning.
Derfor er LINAK aktuatorer pålidelige!
Fordelene ved holdbarhedstest
Test af aktuatorens holdbarhed er afgørende ved alle typer af industrielle maskinanlæg. I alle industrianvendelser gentages bevægelserne et næsten uendeligt antal gange, og applikationerne skal ofte kunne tåle vrid ved tryk med fuld belastning. LINAK aktuatorer skal kunne levere en optimal ydeevne under krævende belastninger.
Pålidelige løft er afgørende i byggeriet
Moderne løfteanordninger til byggeriet bruges til mange formål, fra løft af forstøbte betonelementer til tunge vinduesrammer. Kombinationen af tunge elementer og stor løftehøjde stiller særlige krav til de aktuatorer, der skal udføre løftet. Ofte anvendes flere aktuatorer i parallelfunktion for at sikre glidende og præcise løft, hvor belastningen på aktuatoren er dynamisk.
Det er helt afgørende i byggebranchen at kunne stole på løfteudstyret. Ved håndtering af store byggeelementer er sikkerheden den vigtigste prioritet, og med vores omfattende holdbarhedstest er vi i stand til at sikre en pålidelig aktuatorfunktion på løfteudstyret - hver gang. På den måde minimeres risikoen for skade på personer og udstyr betydeligt.
Gentagende bevægelser i cateringbranchen
De professionelle køkkener er kendetegnet ved gryder, potter og pander i overstørrelse. Nogle af dem er så store, at kokken ikke selv kan løfte og justere dem, og her er de elektriske aktuatorer en nyttig køkkenhjælper. Arbejdet i et industrikøkken indebærer også endeløse gentagne bevægelser.
LINAK aktuatorer sikrer en glidende og pålidelig justering af de forskellige køkkenmaskiner. Det gælder for eksempel industrielle friturekogere til pommes frittes. På en travl dag løfter og sænker aktuatorerne kurvene mange gange. Med vores omfattende funktionstest har du sikkerhed for, at aktuatoren fungerer driftsikkert i hele dens levetid.