Men hør her... Jeg sidder og skriver denne tekst på en bærbar computer ved et kontorbord på mit kontor. Meget old school. Og jeg tror godt, at jeg tør sige, at så længe folk har noget at skrive, vil de arbejde fra deres kontorbord i mange år endnu. At skrive fra sofaen fungerer kun for mig i særlige tilfælde.
Selv om fremtidens kontorfolk sidder i deres stolelift eller lige går en tur i Zen haven, så vil de på et tidspunkt i løbet af arbejdsdagen sætte sig tilbage ved kontorbordet, i hvert fald for en stund. Men de kan også vælge at stå op ved kontorbordet og arbejde. Og når det så er sagt, så er jeg efter denne lidt provokerende indledning kommet til min pointe: Kontorbordet har udviklet sig over tid, og det samme har den måde, vi bruger det på. Ikke alene har bordets design ændret sig, det har også fået nye funktioner. Takket være den teknologiske udvikling er det blevet tilpasset den måde, vi arbejder på. I dyreriget vil vi sige, at denne tilpasningsevne har og vil sikre artens overlevelse.
I de seneste år er der i den grad vendt op og ned på måden, vi arbejder på...
Faste strukturer er for længst opløste, og det vil fortsætte. Vi arbejder også hjemmefra, i toget eller fra haven. Vi bruger mere tid på møder end ved vores kontorborde. Vi kan godt lide at drøfte ting med kolleger "på farten". Så ja, spørgsmålet er måske berettiget: Har vi stadig brug for et kontorbord overhovedet, eller er kontorbordet mere eller mindre overflødigt?
Efter min mening vil et kontorbord på et kontor fortsat være fast inventar. Men det betyder ikke, at der ikke sker ændringer. Tværtimod. Både kontoret og kontorbordet vil fortsat være under forandring, som det allerede har været tidligere.
I dag kan du bogstavelig talt arbejde hvor som helst – også fra haven.Det er vigtigt at huske på to aspekter af udviklingen. Det ene er organisationsændringerne i arbejdslivet, og den anden er den teknologiske udvikling, som igen påvirker organisationsændringerne. Tro mod mottoet: 'Værktøjet tilpasser sig krav og tekniske muligheder'.
Historiens gang
Lad os gå tilbage i historien: Det første rum, hvor folk behandlede dokumenter eller administrerede processer, blev til det, jeg ville kalde et kontor. Møblerne i disse rum er løbende blevet udviklet til at tilpasse sig ændringer i organisationer og teknologiske muligheder. En af de store og mere afgørende forandringer var helt sikkert digitaliseringens indtog.
Computeren fandt vej til kontoret. Ikke kun i regnskabs- og sekretærafdelingerne, men også i planlægnings- og designafdelingerne. Tekniske tegnere gik fra det store tegnebræt til CAD-software. Arkitekter, designere og tekniske tegnere skiftede lineal, blyant og kompas ud med en computer, mus og et tastatur. Det var også dem, der gav anledning til en særlig udvikling på kontoret: det elektriske hæve-/sænkebord. Tegnebordet gav mulighed for at arbejde både siddende og stående, så tegnere og ingeniører kunne sidde eller stå foran et næsten lodret plan. Stående arbejde? Hvorfor skulle det ikke også være muligt med en computer?
Så det er ikke så overraskende, at de første højdejusterbare borde tilhørte designerne. I starten af 1990'erne var der CAD-borde, der kunne hæves og sænkes manuelt. Går man tilbage til 1910, møder man det tyske firma Reiss, der lancerede det første hæve-/sænkebord. Selvfølgelig kunne det ikke justeres med et tryk på en knap, ligesom CAD-bordene på det tidspunkt.
I 1990'erne udviklede LINAK de første løsninger til elektrisk justering af borde. I 1998 introducerede LINAK DL1 løftesøjlen, verdens første system til elektriske hæve-/sænkeborde.
Innovationer har brug for grobund
Man skulle tro, at den globale efterspørgsel ville gå amok efter produktlanceringen af de første hæve-/sænkeborde. Men langt fra. Kun i de skandinaviske lande fangede muligheden for at skifte mellem at stå og sidde på en helbredsvenlig måde an. Her var andelen af arbejdspladser med elektriske hæve-/sænkeborde allerede over 90% i 2005.
I Tyskland og andre europæiske lande var det stadig meget vanskeligt at investere i hæve-/sænkeborde for at tilbyde kontormedarbejdere en ergonomisk og dermed sund arbejdsplads. Det krævede en masse overtalelse at få fordelene ved at arbejde i skiftende stillinger til at trænge ind hos beslutningstagerne. Accepten og dermed efterspørgslen steg kun langsomt. Efterhånden som efterspørgslen steg, faldt prisen også, hvilket også havde indflydelse på den elektriske højdejusterbare arbejdsstations indtog. Ifølge en undersøgelse foretaget af IBA om udviklingen inden for kontorarbejde (2019/2020) arbejdede 28 % af alle kontorfolk i Tyskland ved en arbejdsstation med hæve-/sænkefunktion i 2019. Publikationen fra IBA (på tysk) kan downloades her.
Virksomhedslæger og ergonomispecialister blev hurtigt inspireret af idéen om at skifte mellem at sidde og stå. Men det tog lang tid for sidde-stå-arbejdsstationen at vinde indpas i eksempelvis Tyskland.
I årenes løb har teknologien bag hæve-/sænkebordet udviklet sig støt. I begyndelsen gav aktuatorsystemteknologien kun mulighed for simpel bevægelse op og ned. Fra et tidligt tidspunkt udstyrede LINAK styresystemerne med mere intelligens, hvilket giver mulighed for optimal implementering af vigtige funktioner som f.eks. parallelkørsel, kollisionsbeskyttelse eller energibesparelse. Intelligente systemer gør det muligt at udføre endnu flere innovative trin. Her er nøgleelementerne integrationen af intelligente bookingsystemer og individualisering.
Fremtidsudsigter
Endnu mere fleksibilitet: Kontorbordet vil fortsat udvikle sig og få flere funktioner. Det vil tilpasse sig efter ændrede måder at tilrettelægge arbejdet på. Her er fleksibilitet afgørende. Pandemien har fremskyndet denne udvikling. Har vi brug for et separat kontorbord til hver medarbejder? Kan vi ikke optimere kontoret, spare plads og dermed ressourcer gennem aktivitetsbaserede måder at arbejde på? Bliver arbejdspladserne endnu mere fleksible, end de er i dag?
En ting er sikkert: Den højdejusterbare arbejdsstation vil ikke længere være usædvanlig, men en standard, som ingen vil være foruden. Under alle omstændigheder vil flere arbejde hjemmefra og bruge deres private hjem som kontor. Men hvad gør de, der kun har en lille lejlighed? Mange sidder ved køkkenbordet, i et hjørne af stuen eller endda i soveværelset. Det er en udfordring for kontormøbelproducenterne. De skal måske designe et multifunktionelt kontorbord, der også kan bruges som spisebord, eller som forsvinder ind i væggen med et tryk på en knap. Ganske fleksibelt og smart.
'Kontorbordet vil fortsætte med at udvikle sig og få flere funktioner. Det vil tilpasse sig de skiftende arbejdssituationer og være digitalt forbundet.
Vi har allerede set, hvordan digitaliseringen de seneste år har udvisket grænserne mellem arbejde og fritid. For mange er det nu helt normalt at tjekke e-mails på deres smartphone om aftenen. At hjemmekontoret nu bliver en væsentlig del af arbejdslivet, er endnu et vigtigt skridt i den retning. Men det betyder også, at hjem og kontor konkurrerer. Derfor skal boligen være mere praktisk indrettet til at arbejde i, mens kontoret skal føles mere hjemligt. Grænserne udviskes i begge retninger.
Grænserne mellem kontor og hjemmekontor bliver endnu mere udviskede i fremtiden.
I de kommende år vil kontorerne ændre sig endnu mere
I løbet af de næste par år vil vi se, at kontorerne bliver endnu mere hjemlige. De konkurrerer i stigende grad med hjemmekontoret. Kontoret skal tilbyde et optimalt og sundt arbejdsmiljø.
Derudover skal medarbejderen føle sig hjemme på kontoret. Her spiller møbler en vigtig rolle. De er med til at skabe en levende kultur i arbejdsmiljøet. Vi vil se nye materialer, bæredygtigt produceret og uden skadelige stoffer. Jeg forventer, at bordpladestørrelserne også vil ændre sig. Efterspørgslen på mindre bordplader vil stige. Det skyldes ikke kun den begrænsede plads på hjemmekontoret, men også den ændrede måde at tilrettelægge vores arbejde på. Kontorarbejde kræver mindre papir. Borde bliver til midlertidige arbejdsstationer med dockingstationer til bærbare computere og smartphones.
Teamwork kommer til at spille en endnu større rolle på fremtidens kontor.
Mere fleksibilitet i stedet for gamle vaner
Kontorbordet bliver intelligent: På fremtidens kontorer vil kun få medarbejdere stadig have en fast arbejdsstation med deres eget bord. Der vil blive dannet teams afhængig af projektet, og bordene vil blive anvendt fleksibelt.
Bookingsystemer til borde og arbejdspladser vil stige støt og blive normen. Og hvad mere er, så finder kunstig intelligens vej til kontoret.
I mange virksomheder er kontorbordene tilsluttet via et bookingsystem.
Lad os forestille os følgende scenarie: Christian arbejder i marketing og har to møder med salgsafdelingen om mandagen. Ifølge hans kalender skal han også redigere noget teknisk litteratur. Han ankommer til virksomheden, og systemet tildeler ham en passende arbejdsstation i umiddelbar nærhed af kolleger fra teknisk support. Det giver ham mulighed for hurtigt at udveksle oplysninger med de relevante kolleger med hensyn til de tekniske detaljer i databladene. Han er også i kort afstand fra det respektive mødelokale. Den anviste arbejdsstation kender hans vaner og tilpasser sig automatisk til den optimale sidde- og ståhøjde og minder ham løbende om at stå op, mens han arbejder. Christian har lagt disse oplysninger ind på sin profil. Og når arbejdsdagen er omme, hæves bordet automatisk, så der nemmere og mere effektivt kan blive gjort rent og desinficeret. Alt dette kræver intelligent teknologi i betjeningen af bordet.
Denne intelligens kan endda strække sig meget længere. Quantified Self er et passende nøgleord her. Mange af vores data bliver allerede indsamlet, f.eks. skridt og kalorier, der tælles via wearables og smartphones. En sådan dataindsamling vil i stigende grad påvirke vores arbejdsliv. Arbejdsgiverne vil ikke være i stand til at brillere ved blot at tilbyde frugt og drikkevarer eller give et tilskud til fitnessmedlemsskabet. For medarbejderne bliver det normen at opføre sig på en målbar sund måde på arbejdspladsen, gennem motion, skiftende arbejdsstillinger og gennem forskellige udfordringer som f.eks. månedens "sundeste medarbejder". Intelligensen i hæve-/sænkebordene vil blandt andet levere data hertil. Og i sidste ende kan disse data, som apps til hæve-/sænkeborde kan levere, også bruges til at beregne priser på sundhedsforsikringer. Det kan bidrage til at brugere af sunde og ergonomiske arbejdsstationer kunne sparer penge på deres sundhedsforsikring. Det vil naturligvis udløse etiske debatter om, hvordan data skal behandles, men i sidste ende vil det også føre til accept af de teknologier og muligheder, de giver.
Idéer bliver allerede skabt i dag
Konkurrencen 'Design Meets Movement' , som LINAK afholdt for første gang sammen med University of Wuppertal i 2014, bragte også spændende idéer frem i lyset. Unge studerende har udviklet fremtidens kontorbord. Resultatet var nogle helt fantastiske løsninger, der er mere banebrydende i dag end nogensinde før. LINAK afholdt konkurrencen igen i 2020. Og igen er resultaterne imponerende. De blev præsenteret for offentligheden i sommeren 2021, og jeg er overbevist om, at nogle af disse idéer vil dukke op i produktporteføljer hos producenter af kontormøbler om nogle få år.
Konkurrencen for studerende 'Design Meets Movement', der er iværksat af LINAK, bragte spændende idéer til fremtidens borde frem i lyset.
Kontorbordet vil stadig have sin plads på kontorer i fremtiden. Eller i de rum hvor vi arbejder, og dermed også på private hjemmekontorer. Det kan bare være, at bordet ser anderledes ud, forandrer sig og bliver integreret med andre funktioner, og at det bliver tilsluttet netværket og vil kunne kommunikere med forskellige tjenester. Kort sagt: Kontorbordet er langt fra ude i kulden.
For at læse hele artiklen, klik her
Denne tekst er skrevet som et indlæg til serien "OFFICE PIONEERS", udgivet af Prima Vier Nehring Verlag. Over 100 forfattere i denne bogserie giver et overblik over fremtidens kontor.
Christoph Messing er administrerende direktør for LINAK GmbH. Han har arbejdet med kontorer i over 20 år.
