Teknologi & trend

PLUS+1® – hurtig integration af elektriske aktuatorer i tungt maskineri

Ved at tilføje en skræddersyet godkendt blok fra LINAK til Danfoss® PLUS+1 platformen får ingeniører, der udvikler tungt maskineri, mulighed for at integrere elektriske aktuatorer i designet af deres applikationer. Blokken er ikke kun en smart funktion - den giver også producenterne betydelige tidsbesparelser i designfasen.

Mange ingeniører, der designer tungt maskineri til byggeriet, mobilt landbrug og udendørs maskineri bruger Danfoss PLUS+1® platformen i designfasen. Via en serie af godkendte blokke gør platformen det muligt for ingeniører uden uddannelse i softwareudvikling at vælge komponenter med "drag & drop", når de designer nyt maskineri.

En særlig PLUS+1 blok er designet i samarbejde med LINAK®, og den giver PLUS+1 universet en ekstra dimension. Ingeniørerne kan nu integrere elektriske aktuatorer i maskindesignet - og det er lige så nemt som at vælge en Danfoss komponent.

“Vores elektriske IC-aktuatorer bruges mere og mere i alle typer tunge køretøjer,” forklarer Thomas Møller, udviklingsingeniør hos LINAK A/S, og fortsætter: “Derfor er det yderst relevant at tilføje den nye blok til PLUS+1 serien, så ingeniørerne kan vælge elektriske aktuatorer, når det er relevant, gennem deres normale system”.

 

Det er lige så nemt som plug and play

Interfacet til valg af komponenter hedder PLUS+1® GUIDE. Det er et udviklingsværktøj, der ejes af Danfoss Power Solutions, og her kan brugeren kombinere grafiske symboler og komponenter til et komplet softwaresystem til styring af køretøjet. Med modulopbygget programmering får udviklingsingeniørerne mange flere muligheder, og de kan udvikle nye og bedre løsninger langt hurtigere end før.

“Med PLUS+1 blokken kan vores kunder ved hjælp af PLUS+1 GUIDE integrere og indbygge elektriske komponenter meget hurtigere i deres systemdesign,” siger Kevin Faulds, direktør for softwareprodukter, salg og markedsføring hos Danfoss Power Solutions. “Med blokkene får man den optimale konfiguration, styring og effektivitet i elektromekaniske enheder, og med LINAK blokken kan udviklerne udnytte fordelene ved elektriske aktuatorer fuldt ud”.

 

En hurtig måde at tilføje elektriske aktuatorer på

For Thomas Møller fra LINAK udvider deltagelsen i Danfoss PLUS+1 platformen mulighederne for at integrere elektrisk justering i maskinudstyr.

“Vi indgår nu som en integreret del af et komplet og fuldt modulopbygget styresystem fremstillet af de førende eksperter hos Danfoss. Det er naturligvis endnu en blåstempling af vores aktuatorprodukter,” forklarer han. “På den måde tilbyder vi også fordelene ved elektriske bevægelsesløsninger til endnu flere ingeniører og viser, hvorfor LINAK akuatorer er det ideelle valg til tungt maskineri og intelligente køretøjer”.

LINAK aktuatorerne er allerede fuldt integrerbare med CAN-bussystemerne (CAN SAE J1939 eller CANopen) og nemme at integrere i moderne køretøjer, hvor der er behov for en holdbar bevægelses-/justeringsløsning. På baggrund af årtiers erfaring med løsninger til systemer, der skal køre under krævende forhold, kan LINAK supplere Danfoss PLUS+1 platformen med markedets mest afprøvede og testede teknologi.

Hvis du vil vide mere om PLUS+1 og PLUS+1 GUIDE, kan du læse mere på Danfoss PLUS+1 hjemmesiden.

Hvis du vil vide mere om elektriske aktuatorer, der er kompatible med PLUS+1, kan du læse om produkterne herunder eller kontakte LINAK direkte.


 
Logo til Actuator Academy om aktuatorteknologi

Vil du vide mere om elektriske aktuatorer? Lær mere om de typer af aktuatorer, der er særligt egnede til industrianlæg og teknologien bag dem.

Lær mere på LINAK Actuator Academy™

 

 

3D-aktuatorbilleder til CAD

Med vores online konfigurator kan du helt gratis lave 3D-billeder af dine tilpassede aktuatorer og dermed spare tid i designfasen, når du skal implementere en elektrisk bevægelsesløsning i dit maskineri.

Du indtaster blot parametre for slaglængde, belastning m.m. og implementerer modellen direkte i dit 3D-program. Du kan naturligvis også downloade databladet for din tilpassede aktuator.

Vælg den aktuator, du ønsker at arbejde med i vores produktsortiment eller PLUS+1 kompatible aktuatorer herunder, og vælg 2D/3D-fanen under produktet for at benytte konfiguratoren.

 

Online 3D-konfigurator

Tilpas og download 3D-billeder af aktuator LA36

Gå til konfiguratoren
Med IC- og BUS-kommunikation får I en plug & play-løsning til overvågning af aktuatorerne play-icon

Med IC- og BUS-kommunikation får du en plug & play-løsning til overvågning af aktuatorerne

LINAK TECHLINE R&D og produktion – bag scenen play-icon

LINAK TECHLINE R&D og produktion – bag scenen

Filer

Fokus på udendørs elektrisk udstyr

Brochuren er specielt målrettet til producenter af elektriske plæneklippere og andet haveudstyr samt leverandører af komponenter og arbejdsredskaber såvel som relaterede servicevirksomheder.

Fokus på byggeri

LINAK aktuatorerne er udviklet til at kunne modstå selv de mest krævende forhold, også ved brug på kraftige byggemaskiner.

Fokus på kornhåndtering

Læs mere om fordelene ved automatiske aktuatorløsninger til kornhåndteringsanlæg.

Fokus på mobilt landbrug

I brochuren kan du læse om vores løsninger og alle de fordele, som LINAK har banet vej for i landbrugsindustrien i mere end 25 år.

Fokus på marineapplikationer

LINAK tilbyder justeringsløsninger med aktuatorer, søjler og styringsenheder til alle typer både.

Fokus på spildevandshåndtering

I spildevandsindustrien er enkel styring og overvågning vigtige parametre for at sikre en optimal daglig drift af spildevandsanlæggene. Læs mere i brochuren om LINAK aktuatorløsninger til spildevandshåndtering.

Move on - go electric!

Læs om fordelene ved aktuatorløsninger sammenlignet med hydrauliske systemer.

Brochure om testmetoder hos LINAK

De enkelte komponenter i en aktuator gennemgår en række omfattende tests på LINAKs testcenter. Læs mere i brochuren.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.