Kontakt os her
Nyheder 16. maj 2019

Ny kontrolboks i CO-serien giver nye muligheder inden for sundhedsplejen

LINAK® introducerer en ny og kraftig kontrolboks til justerbare sundhedsplejeapplikationer. Med 280 W SMPS og IPX6 Washable DURA™ teknologi er CO65 det perfekte match til resten af LINAK® OpenBus™ serien af kontrolbokse.

CO65

LINAK har udvidet platformen af kontrolbokse til justerbare sundhedsplejeapplikationer, så det bliver endnu lettere for producenter af medicinsk udstyr at vælge den helt rette kombination af systemfunktioner.

Den nye kontrolboks CO65 er en 4-kanals OpenBus™ kontrolboks med intuitiv kabelføring designet specielt til programmerbare aktuatorsystemer. Nye nemme monteringsløsninger bliver også mulige.

Kraftig, vaskbar og med mange muligheder
CO65 er udstyret med 280 W SMPS og er dermed et alsidigt valg, der indgår fleksibelt i mange applikationer til producenter af hospitals- og plejeudstyr. Sammen med CO71, der er udstyret med 350 W SMPS, Bluetooth® teknologi og CO-Link™ driftsfunktion, er CO65 det foretrukne valg, hvis du har brug for både høj løftestyrke og hastighed og samtidig ønsker IPX6 Washable DURA™.

Bedre hygiejne med IPX6 Washable DURA™
Alle kontrolbokse i CO-serien følger den strenge LINAK standard, IPX6 Washable DURA™ - også CO65. Standarden indebærer, at produkterne tåler vand og kan maskinvaskes markant flere gange, end den nuværende standard kræver.

Du kan tilbyde applikationer, der opfylder de strengeste hygiejnestandarder og sikrer justeringsløsningerne en markant længere levetid.

Nem at integrere og enkel at montere
Den nyskabende LINAK® beslagløsning gør systemer med en CO-boks ekstremt nemme at montere. Både beslag og kontrolboks kan monteres i forskellige retninger perfekt tilpasset din applikation, og alle CO-bokse er nemme at kombinere med batteribackup, når det kræves. Kombinationen af funktioner følger den nye LINAK standard.

Hvis du vil vide mere om LINAK® CO65 kontrolboks, er du velkommen til at kontakte os.

Har du et spørgsmål?

- Vores medarbejdere er klar til at hjælpe dig med tekniske oplysninger, projektstart og meget mere.

Kontakt os