LC1 DESKLINE® er en tredelt løftesøjle i aluminium, der er det perfekte valg til højdejustering af applikationer med høj belastning, hvor der stilles krav til styrke og robusthed. Den tredelte konstruktion har kort indbygningsmål og lang slaglængde, som sikrer ergonomisk fleksibilitet.
LC1 er det ideelle valg til kontrolrumsborde, arbejdsstationer, arbejdsbænke, samleborde og kontorborde. Yderprofilen på LC1 har riller på tre af siderne, så der kan benyttes et monteringsbeslag til placering af f.eks. en tværbjælke eller en tilpasset indkapsling. For nem montering og enkel systemintegration fås et endeplade-kit (ekstraudstyr).
LC1-systemet styres af en DESKLINE kontrolboks (CBD). Kontrolboksen sikrer optimal parallelkørsel og et behageligt lavt lydniveau. LC1 kan anvendes som enkelt søjle, med 2, 3 eller 4 søjler i et parallelsystem eller op til 16 søjler i multiparallelle systemer. En Desk Sensor™ 1 anti-kollisionsdongle kan tilsluttes kontrolboksen for at forhindre skade på applikationen eller andre genstande ved kollision, når applikationen er i brug.
Ingen 2D-tegning tilgængelig.
Kontakt din lokale LINAK repræsentant for yderligere information.